Information om SJÆTTE..

Kompagniet blev oprettet 1. april 1960 som Kamppatruljekompagni 6206 - den sjette underafdeling i Hjemmeværnsdistrikt 2 under Hjemmeværnsregion 6 – deraf navnet "Sjætte".


Kompagniet Sjætte er i dag en overvågnings- og opklaringsenhed, der opstiller og uddanner patruljesoldater til indsættelse i hele Landsdelsregion Østs område til støtte for forsvaret, hjemmeværnet, politi og andre myndigheder.


Enheden er tilknyttet Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn (HDKVE) og er hjemmehørende på Lundehøjgård, der ligger ved Høvelte Kaserne.

Sjættes motto: "Si vis pacem, para bellum, er et omdannet citat af den romerske militærforfatter Flavius Vegetius Renatus (400-tallet), og kan frit oversættes til: "Hvis du vil have fred, så forbered krig."


Vi forbereder os så vi altid er klar til at støtte samfundet, og forsvare Danmark hvis det utænkelige skulle ske. Vi kender vores opgaver, styrker og svagheder. Sammen som makkerpar, patrulje og kompagni tror vi på hinanden, og den frivilliges værdi og evne til at gøre en forskel når det gælder.


VI ER PATRULJE, VI ER SJÆTTE!